Lørdag den 5. februar 2005 FORSIDESAMFUNDKULTURBØGERIDEER
Klima. Fremtrædende orkanforsker kritiserer det
interstatslige klimapanel IPCC for politisering.
Klima-politisering
NR. 5, 4. - 10. februar 2005
Af FREDE VESTERGAARD
NYHEDSMEDIERNE blev i slutningen af januar præsenteret for
to rapporter, der varsler klimakatastrofe i
fremtiden.
Først kom rapporten Meeting Climate Change. Rapporten
konkluderer, at om det ti år vil være for sent at vende
udviklingen mod en klimakatastrofe. En temperaturstigning
på 2 grader vil være uundgåelig, når koncentrationen
af kuldioxid, CO2, i atmosfæren når 400 ppm
(milliontedele). I dag er niveauet 379 ppm, og det stiger med ca. 2
ppm om året. Rapporten foreslår flere forskellige tiltag,
såsom at alle de store G8-lande i 2025 skal producere
25 procent af elektriciteten med vedvarende energi.
Spørgsmålet er imidlertid, om en CO2-stigning til 400 ppm
vil resultere i en temperaturstigning på 2 grader - eller
om den bliver mindre eller sågar endnu større.
Det andet katastrofebudskab kom fra en artikel i
videnskabsmagasinet Nature og lød på, at klimaets følsomhed
over for øget CO2-koncentration måske er større end hidtil
antaget. Nemlig helt op til 11 grader, hvor man hidtil
har antaget 2-5 grader ved en fordobling af
CO2-koncentrationen. (Mere herom på DMIs hjemmeside,
www.dmi.dk).
I det videnskabelige miljø er der dog et par andre
historier, der har vakt mere opmærksomhed. En fremtrædende
orkanforsker og tidligere bidragyder til det
interstatslige klimapanels (IPCC) rapporter ved navn Christopher
Landsea har afslået at bidrage til IPCCs fjerde vurdering
af klimaændringerne i verden. Han begrunder det med,
at han ikke vil deltage i en proces, som han »anser for
både at være motiveret af en forudindtaget dagsorden og
videnskabeligt usund.« Den fjerde vurdering, der skal
udkomme i 2007, er så småt under udarbejdelse. Kevin
Trenberth, som er en af de to hovedforfattere til kapitlet
om faktisk observerede klimaændringer, havde bedt
Landsea om at skrive et afsnit om orkaner i Atlanterhavet.
Christopher Landsea
arbejder ved Hurricane Research Division ved Atlantic Oceanographic &
Meteorological
Laboratory under den
amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration. Landsea
har tidligere
været bidragyder og konsulent på IPCCs 2. og 3.
klimavurdering, især vedrørende tropiske cykloner, dvs.
orkaner og tyfoner. Og hans forskning om orkaner og
tropiske lavtryk er vidt citeret af såvel IPCC som
forskningsmiljøet. Landsea sætter ikke spørgsmålstegn ved
eksistensen af en menneskeskabt drivhuseffekt.
Han beskæftiger sig alene med, om den kommer til udtryk i
et ændret mønster for orkaner og tyfoner.
Baggrunden for Landseas beslutning om at trække sig fra
IPCC-arbejdet er, at hovedforfatteren Kevin Trenberth
i oktober udtalte til medierne, at de mange orkaner på den
amerikanske østkyst i 2004 var forårsaget af
menneskeskabt global opvarmning - uden at der foreligger
forskning, der tyder på, at det er tilfældet. Landsea
uddyber det i et brev til en række forskerkolleger.
»Personligt kan jeg ikke i god tro fortsætte med at bidrage til
en proces, som jeg vurderer som motiveret af forudindtagne
dagsordener, og som er videnskabeligt uholdbar,«
skriver Landsea. »Og eftersom IPCCs ledelse ikke kan se
noget forkert i Kevin Trenberths handlinger og
fastholder ham som hovedforfatter på den fjerde
vurderingsrapport, har jeg besluttet ikke længere at deltage i
arbejdet med næste vurderingsrapport.«
Landsea kalder IPCCs vurdering af ekstreme
vejrbegivenheder for kompromitteret som følge af Trenberths
udtalelser, og mener at neutraliteten er gået tabt.
Kevin Trenberth er leder af
Climate Analysis Section ved National Center for Atmospheric Research i
Colorado.
På en pressekonference arrangeret af forskere på Center
for Health and the Global Environment på Harvard i
oktober 2004 erklærede Trenberth, at de fire meget
kraftige orkaner, der ramte USA i 2004, var forårsaget af
menneskeskabt drivhuseffekt. Pressekonferencen blev
arrangeret under titlen »Experts to warn global warming
likely to continue spurring
more outbreaks of intense hurricane activity«. Resultatet var en
omfattende
mediedækning, som kædede den intense orkansæson i 2004
sammen med den globale opvarmning.
»Jeg fandt det lidt mærkeligt, at deltagerne i pressemødet
var kommet til den konklusion, at den globale
opvarmning påvirker orkanaktiviteten i dag,« skriver
Landsea. »Efter hvad jeg ved, var der ikke nogen af
deltagerne i pressemødet, der havde forsket i variationen
af orkaner. Ej heller refererede de til nye
undersøgelser på området. Al tidligere og nu pågående
forskning i variationen af orkaner har ikke vist nogen
sikker langtidstrend, hvad angår tropiske cykloners
hyppighed eller styrke, hverken i Atlanten eller andre steder.
IPCCs vurderinger fra 1995 og 2001 konkluderede ligeledes,
at der ikke i registreringen af orkaner var tegn på
påvirkning fra drivhuseffekten. Desuden er der en stærk
evidens - understøttet af de seneste og mest pålidelige
undersøgelser - for, at den globale opvarmnings påvirkning
af orkaner sandsynligvis vil være ret begrænset,«
lyder det videre fra Landsea. Han henviser til nylig
forskning, der peger mod, at orkaner i 2080 vil have en
vindstyrke og en regnmængde, som vil være ca. 5 procent
mere intens end i dag.
Og Landsea fortsætter: »Givet Dr. Trenberths rolle som
hovedforfatter på afsnittet om orkaner, har hans
videnskabeligt udokumenterede udtalelser gjort mig
bekymret for, at det vil være meget vanskeligt for
IPCC-processen at fortsætte med en objektiv vurdering af
orkan-aktiviteten. Mit synspunkt er, at når folk
optræder som knyttet til IPCC, og derefter fremkommer med
udtalelser, der mangler et videnskabeligt grundlag,
vil det skade troværdigheden af forskningen i
klimaændringer, og det vil på længere sigt svække vores rolle i
offentligheden og den politiske proces.«
CHRISTOPHER Landsea nøjes imidlertid ikke med sin skarpe
kritik af hovedforfatteren til det kapitel, som han
skulle have bidraget til. Han kritiserer også ledelsen af
IPCC, fordi klimapanelets øverste leder, dr. Rajendra K.
Pachauri affejede hans henvendelse om sagen med, at
Trenberth havde talt på egne vegne og ikke på vegne af
klimapanelet, og i øvrigt var blevet fejlciteret af
medierne. Pachauri skrev videre i sit svar, at Trenberth havde
refereret konklusionerne fra den tredje klimavurdering
korrekt.
Det er imidlertid ikke rigtigt. Det dokumenteres af en
lydoptagelse fra pressemødet, der ligger på nettet. Her
ligger også brevvekslingen med Pachauri. Og hvad angår
konklusionerne fra den 3. klimavurdering fra 2001,
fremgår det tydeligt, at der ikke er påvist nogen forbindelse
mellem orkanaktivitet og global opvarmning. Om
fremtiden hedder det i kapitel 15, at »klimamodellerne er
ikke for nærværende i stand til præcist at projicere,
hvordan orkaner vil ændre sig i fremtiden.«
Debatten kan blandt andet følges på videnskabs-webloggen
Prometheus (findes via
http://sciencepolicy.colorado.edu, hvor også Landseas brev
og korrespondance med IPCC er tilgængelig). Ifølge
denne har Kevin Trenberth i sidste uge i et interview
kaldt Landseas kritik latterlig. Han føjede til, at »hvis der
foregår en global opvarmning, hvordan kan orkaner så undgå
at blive påvirket?
De er en del af det samlede system.«
Webloggens redaktør - en anden fremtrædende klimaforsker
Roger Pielke Jr. - mener, at Trenberth er »lidt langt
fremme på skiene« så længe han ikke har kunnet henvise til
en eneste peer-reviewed studie, der kan understøtte
ham videnskabeligt. Roger Pielke Jr. benytter i øvrigt
lejligheden til at kritisere IPCCs leder Pachauri for at være
»videnskabelig rådgiver« for den i indledningen omtalte
rapport Meeting Climate Change. »Der er simpelthen en
klar konflikt mellem, at dr. Pachauris forsøger at agere
opmand om klimaforhold i egenskaben af formand for
IPCC, og at han samtidig gør sig til talsmand for en
specifik politisk position i den selvsamme proces, som han
er blevet bedt om at levere upartisk rådgivning. IPCC
opererer under en regel om, at man skal være 'neutral med
hensyn til politikanbefalinger'. Jeg er usikker på, hvad
den sætning egentlig betyder, men jeg er temmelig sikker
på, at den ikke stemmer overens med at tage klar politisk
stilling,« skriver Pielke.
NR. 5, 4. - 10. februar 2005