Glaciolog Jørgen P. Steffensen forsker i borekerner fra den grønlandske indlandsis.
Han forsøger at sætte klimaets udvikling i et meget større perspektiv end den aktuelle debat om
menneskeskabt drivhus effekt. Han mener simpelthen ikke at man kan basere sin klimaforståelse på
de korte tidshorisonter der er udbredt blandt mange metereologer. 

(Politiken 17-08-2002skriver )

Isboringerne og de deraf følgende klimaberegninger har fået den konsekvens, at Jørgen Peder Steffensen i dag sætter et meget stort spørgsmålstegn ved teorierne om, at den øgede globale opvarmning skyldes vores udledning af drivhusgasser ved afbrænding af fossile brændstoffer .

" Problemet er, at meteorologerne har et forbistret kort tidsperspektiv, fordi temperaturerne kun er målt 130 år tilbage. Hvis man kun baserer sine beregninger på den periode, forudsætter man indirekte, at temperaturen var konstant, før man begyndte at måle den. Men man kan ikke basere sin klimaforståelse på så kort et tidsperspektiv og slet ikke lave fremskrivninger af, hvordan det nok bliver", siger han.

De seneste knap to millioner år har der været femten mellemistider på hver cirka 10.000 år og vores 
 nuværende mellemistid har nu varet cirka 11.550 år. 

»Da den seneste istid blev til vores nuværende mellemistid, tog det fyrre år, og jeg mener ikke, man kan udelukke, at det kun behøver at tage 40 år fra de første temperaturændringer til en ny istid er en realitet.
Hvornår de ændringer sker, ved vi ikke, men efter 10-15 ens istider de seneste
to millioner år , vil det være meget mærkeligt, hvis der ikke ligger endnu en istid lige om hjørnet«.
....
Det måske vigtigste resultat indtil nu fra de seneste 20-30 års iskerne­boringer er, at Jordens klima hverken er forudsigeligt eller består af pæne og rolige overgange fra en type klima til en anden.
Tværtimod peger alle data på, at vores klima opfører sig højst uforudsigeligt og kan foretage voldsomme temperaturudsving på få årtier.
Jørgen Peder Steffensen viser på computerskærmen nogle voldsomme kurver, som er udsvingene i gennemsnitstempe­raturerne ved overgangen fra seneste istid til vores nuværende mellemistid for ca. 11.500 år siden:
"Her er der istid, men et bestemt år begynder vindene at blæse anderledes, fra en anden kant. 
Herefter er det usædvanligt varmt for istidsmennesket i syv år , hvorefter det pludselig dykker igen tilbage til istidsniveau. Men så, på fyrre år sker der en 10-12 graders stigning i gennemsnitstemperaturen, hvilket definitivt er slutningen af den seneste istid og begyndelsen på vores nuværende mellemistid. 

Isboringerne og de deraf følgende klimaberegninger har fået den konsekvens, at Jørgen Peder Steffensen i dag sætter et meget stort spørgsmålstegn ved teorierne om, at den øgede globale opvarmning skyldes vores udledning af drivhusgasser ved afbrænding af fossile brændstoffer .

" Problemet er, at meteorologerne har et forbistret kort tidsperspektiv, fordi temperaturerne kun er målt 130 år tilbage. Hvis man kun baserer sine beregninger på den periode, forudsætter man indirekte, at temperaturen var konstant, før man begyndte at måle den. Men man kan ikke basere sin klimaforståelse på så kort et tidsperspektiv og slet ikke lave fremskrivninger af, hvordan det nok bliver", siger han.