Defunkt er en ærke-amerikansk funk-gruppe der står for en eksceptionel og meget personlig stilart indenfor funk/jazz/rock. 
Bandet har bestået siden slutningen af halvfjerdserne og altid styret af Joe Bowie, "the man with the horn", gruppens trompetist og dirigent. 
I 78 turnerede de med legendariske Muddy Waters i Europa hvilket bla. har medført en decideret tribute-plade til Muddy Waters.
Gennem årene har der været et rend af folk ind og ud af bandet, uden at dette har forhindret bandet i altid at være leveringsdygtig i mindst et par fremragende numre på hver titel. Det begrænsede hitpotentiale og gruppens mange stilretninger har naturligvis besværliggjort markedsføringen og de har så vidt vides aldrig været i nærheden af en hitliste. Til gengæld har bandet været flittig gæst i Danmark, jeg kender til 6 koncerter deriblandt deres optræden på Roskilde Festival i starten af firserne.
 
Koncerten
Den aktuelle besætning: Joe Bowie (trombone, perc.) Byron Bowie (sax) Bahnamous Bowie (keyb) Ronny Drayton (guitar) Larry Bowen (trumpet) Scooter Warner (drums). Bassisten på turneen skulle have været Kim Clarke, men hun var i København afløst af en anden (no name, sorry).

Et erfarent band hvor alle har været med på et utal af plader som studiemusikere:
Byron Bowie (Aretha Franklin), Bahnamous Bowie (Art Ensemble of Chicago), Ronnie Drayton (David Bowie, Billy Joel, Red Hot Chilli Pepepers, Nona Hendryx), Larry Bowen (Temptations, Gladys Knight), Scooter Warner (John Lee Hooker, Cyndi Lauper)

Den lille sal i Vega var denne aften besat af både hard core fans samt mere eller mindre tilfældige konstellationer af diverse julefrokoster, idet den lille sal også fungerer som natdiskotek efter koncerten. Dvs. i slutningen af sættet steg antallet af  tilskuere samtidigt med at publikums gennesnitsalder faldt, efterhånden som det unge trendy jet-set indfandt sig for at indtage det røgindhyllede dansegulv, hvis nu ellers ham Mr. Bowie kunne se at blive færdig. Og det faldt ham åbenbart svært, for jeg mindes ikke at have set eller hørt en så oplagt en Defunkt konstellation. Det var tydeligt at den aktuelle turne trup er utrolig kompetent og sammenspillet. Efter at have annonceret gruppens 20 års jubilæum lagde de ud med 3 numre fra deres nye CD som de samtidigt promoverede i baren ved siden af. Det var ikke numre der sådan umiddelbart slog sig igennem, så
man måtte vente på de gammelkendte hittere som f.eks. "Make Them Dance" før der rigtig kom kog i gryden, så selv de små balkoner i Vega kom i svingninger. Men ganske som man kunne have forudsagt
måtte en del af de ellers opstemte julefrokost personager give op enten overfor det kanonhøje lydtryk eller også over for de lidt bizarre og skæve rytmer. Og der blev spillet højt, for højt. Jeg tror ikke lydteknikeren nogensinde har hørt, eller kommer til at høre om tinitus, men os andre der har en nogenlunde normal hørelse havde kimen for øret flere dage efter. Måske man skulle overveje ørepropper eller også blot indse at ens hørelse aftaget med alderen, one way or another.
Ekstranummeret der rundede koncerten af små to timer senere var selvfølgelig Defunkt’s mest hittede nummer "Illusion" som har en sand ørehænger af et blæser riff. Jeg glæder mig meget til de vender tilbage til Dannevang og hvorfor ikke satse på den kommende Copehagen Jazz Festival, det må da være oplagt når Defunkt her i 1996 spillede på mange andre europæiske jazz festivaler (North Sea (NL), La Villette (F), Cactus (B )og Jazz Open (G).
 
 
 

"Defunkt" - "Thermonuclear Sweat "
De første 2 titler er mest jazzede, hvorimod de senere plader præsenterer både metal og pop i stilfuld blanding, dog stadig med en umiskendelig Defunkt-fusion lyd. Albummet "Defunkt" indeholder numre som "Make Them Dance" og "Strangling Me With Your Love".og fås idag på CD og glimrer med en virkelig fin lyd, hvilket jo ikke altid kan siges om CD genudgivelser, men det er også en Rykodisc udgivelse.
Andet album er "Thermonuclear Sweat" med "Illusion" og "Avoid The Funk" plus desuden en del syre jazz, og albummet repræsenterer gruppens ene pol, jazz polen, selv om guitaristen hedder Vernon Reid og jo ikke ligefrem er kendt fra jazz, men prøv lige at checke hans nyeste solo album
"Mistaken Identity", jo der er vist en snert af jazz (og meget andet). Det er også på dette andet af gruppens albums at to af krumtapperne både studie og livemæssigt kommer ind i billedet, nemlig Kim Clarke (bass) og John Mulkerin (trumpet)

"America"
Virker meget agressiv og politisk i sin tone, og er også ovre i det heavy. Her er det numre som "Smooth Love"og "Spiritual Sponsors", sidstnævnte der som man kan se længere nede har lagt navn til fanclubben. Endvidere er det her Ronni Drayton (guitar) dukker op, og er med til at skubbe Defunkt i nye stilmæssige retninger, læs heavy. Anden guitaristen er her Bill Bickford og albummet fik meget kritikerros.
 
"Crisis" 
Ligner meget "America" men virker ikke spor politisk, og udtrykket er meget ens pladen igennem, men ægte fans går ikke forgæves da stam besætningen er på plads. Guitaren varetages her dog kun af Bill Bickford.

"Heroes" 
Er nok den anden pol, heavy polen, idet man her bla. får en udgave af "Foxy Lady", der får det til at risle saligt ned af ryggen på en gammel Hendrix fan. Guitaristen (Bill Bickford) lykkes virkelig med sin fortolkning og tilsætningen af blæsere og percussionen er unik. Indtrykket forstærkes  også af denne CD’s fremragende lydkvalitet (Japan udgivelse). Man får også en version af "Manic Depression". I et andet nummer brillieres der med et opkog over blæser-riffet fra tresser-serien Batman, og nummeret hedder meget ironisk "Debatman". Heller ikke James Bond går ram forbi i nummeret "Mr. Bond" hvor der stjæles flittigt fra diverse 007 riffs. Nu er plagiering jo ikke genialt i sig selv, men med musikalitet og virtousitet bliver der kogt nye boller på de gamle suppeben.
Man får også en sang med titlen "I Want Your Girlfriend", som absolut ikke er politisk korrekt, men muligvis er sangen en sand historie fra Joe Bowies turne liv. Det tror vi på. Der også et nummer der hedder "Control Freak", men det må handle om en anden.

"Live At the Knitiing Factory" 
Er også guf for fans: Tempo, free form, improvisation og desuden en
spøjs udgave af "Come Together" som vil få enhver Beatles-fan til at græde. But who cares, det er jo et nummer der trænger til at blive peppet lidt op. Eller som en hvis KS engang sagde: "En død Beatle er ikke nok". Der er også en dyster udgave af "De-Batman" der introduceres med ordene: "…Debatman hasn’t’ been seen since 1978 when Defunkt was started, Is this the end on humanity as we know it?".
Hell it isn’t, we still got the funk.  Iøvrigt findes der en anden Knitting Factory live udgivelse jeg lige vil nævne nemlig "Downtown Does The Beatles" hvor foruden Defunkt medvirker Lydia Lunch, Alex Chilton, Eugene Chadbourne mfl., men jeg har desværre ikke selv hørt den endnu.

"Cum Funky" 
Er med numre som "See Through" og titelnummeret, lidt glattere, poppet om man vil
og fås også på Defunkts Tour stand, og er et godt sted at starte hvis den syrede del lyder en tand for langhåret. Kelli Sae på vokalen gør også sit til den flotte pop-lyd og duetterne med Joe Bowie (jo han siger også noget) er nye veje for Defunkt, der her lykkes. 

"Defunkt Live Reunited"
Udkom i 1994 og er en CD der oser af vitalitet og spilleglæde og som præsenterer en række profiler fra tidligere besætninger, f.eks. Vernon Reid (Guitarist - Living Colour). Lydmæssigt er det ikke nogen perle, men dog over gennemsnittet for live-optagelser. 

"Classic Defunkt Live"
Koncertoptagelsen fra Stuttgart 1996 glimrer derimod ikke ved sin lydkvalitet, men er alligevel klasser bedre end mange af de live sets en Frank Zappa nåede at udgive, og skiven er et must for samleren, eller for dem der missede koncerten i København. Et citat fra Stuttgart Cd’en "We were stopped by the police on our way here…It’s okay, I’m used to this from the States… Officer may I help you?…Too many black people in one car !!"
 
"One World"
Er den nye 1996 studie udgave som jeg desværre endnu ikke selv har hørt, men iflg. informationen på
internettet skulle der være tale om en større og mere poleret produktion, så måske Defunkt går imod større og bredere anerkendelse. Der ligger korte (15 sekunders) lydprøver fra denne CD på internettet og som er i stereo kvalitet (fylder 2-300 K). Der er også lydklip fra "Cum Funky". Men det er med alle disse klip som med megen anden lyd på internettet, enten er kvaliteten ringe eller også koster det blod, sved og en bondegård at hente filen.

Kender man intet til gruppen, men har lyst til at vove pelsen, må det anbefales at starte med "Heroes" eller "Cum funky", hvorimod live CD’erne nok mest er for fans.
Hvis man i forvejen lytter til både Hendrix og Miles Davis, ligger der store oplevelser forude.
 
Diskografi         *  Findes på vinyl 

1980 "Defunkt"   *
1982 "Thermonuclear Sweat" *
19?? "Razors Edge" (vinyl-maxi) 
1988 "Avoid the Funk - Anth."  *
1988 "America" *
1990 "Heroes"
1991 "Live At The Knitting Factory"
1992 "Crisis"
1993 "Cum Funky"
1994 "Defunkt Live Reunified" (1991)
1994 "A Blues Tribute - M.Waters J.Hendrix"
1996 "Classic Defunkt - Live Stuttgart 96"
1996 "One World" 

Internet

 http://www.virtual-pc.com/tangent/defunkt.html 
 http://www.rykodisc.com/3/catalog/album/109.html 
 http://www.fred.net/jbowie/home.html 

Fan club

Information centre Europe: 
Defunkt Spiritual Sponsors
Goudvink 35
3435  RH Nieuwgein
the Netherlands
e-mail: 100645.3576@compuserve